Mine værktøjer

Generelle betingelser for leje af Statoil trailere

  1. Traileren må kun føres af lejeren eller de i kontrakten navngivne personer.
    Udlejeren er ikke ansvarlig for skader på personer eller gods opstået i forbindelse med brugen af det lejede materiel.
    Udlejeren er ikke erstatningspligtig for tab opstået ved arbejdsafbrydelser m.v., som måtte skyldes funktionssvigt ved det lejede materiel.
    Udlejeren er ikke ansvarlig for drifttab, avancetab eller indirekte tab.
  2. Traileren må ikke fremlejes eller benyttes til befordring af personer.
    Traileren skal tilbageleveres til udlejerens plads til den fastsatte tid og i samme stand som ved modtagelsen.
    Lejemålet kan kun forlænges ved ny aftale. Overskridelse af den aftalte tidsfrist betales med 20/40 kr. pr. time.
    Lejer erklærer sig indforstået med, at udlejer, i tilfælde af lejers svigtende tilbagelevering af det lejede materiel, kan sætte sig i besiddelse af materiellet gennem en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og for lejers regning.
  3. Hvis lejer har beskadiget materiellet, skal udlejeren være berettiget til at tilbageholde det indbetalte depositum, indtil en opgørelse over reparationens omkostninger foreligger, og herefter modregne disse omkostninger i depositummet.
    Lejeren forpligter sig til at erstatte evt. bortkommet eller beskadiget materiel til dagspris, uanset hændelsesforløbet.
  4. Evt. udgifter for lejeren på grund af uheld er udlejeren uvedkommende.
  5. Ved modtagelsen af traileren har lejeren kontrolleret, at traileren er i orden, særligt med hensyn til signal- og tegngivningsapparater samt lygter.
  6. Det påhviler lejeren at ansvarsforsikre trækkrogen på køretøjet.

VIGTIGT: Dette er IKKE en forsikring, der automatisk er omfattet af bilens lovpligtige ansvarsforsikring.

Betaling
Foruden kontant betaling kan du betale med følgende kort: Statoil kort, dankort, VISA, MasterCard og Eurocard.
Ved afhentning af traileren betaler du den samlede lejepris forud plus depositum.

Priserne gælder ved ud- og aflevering på samme Statoil station.
Husk altid at medbringe bilens registreringsattest, når du lejer trailer.

 

Trailere: Nyttige oplysninger

Lejeperiode
Lejeperioden beregnes fra det tidspunkt, du lejer traileren.
Da vi kører med dagspriser, vil det sige, at en dag er lig med det tidspunkt hvorfra man lejer traileren og indtil kl. 24 samme dag.

Forsikringsvilkår
Alle trailere er forsikret i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Lejers selvrisiko overfor Statoil ved skade på trailer er 500 kr. pr. skade.

Husk, når du kører med trailer
Det er dit ansvar som lejer, at dit kørekort er gyldigt til den lejede trailer, og at totalvægt for bil og trailer overholdes.

Ligeledes skal du sikre dig, at bilen er lovmæssigt forsikret til kørsel med trailer, og endelig må bil med trailer kun føres af den - eller de - personer, der står på lejekontrakten.

Du må max. køre 70 km/t med trailer - på motorvej dog 80 km/t. Afpas altid farten efter trailerens/bilens størrelse og belastning.

Medbring altid kopi af trailerens registreringsattest.

Tjek, inden du kører...
- at traileren ikke er overlæsset
- at tilkoblingsanordningen er korrekt låst på bilens kuglehoved
- at el-kabler er korrekt forbundet
- at støttehjulet er hævet

Handlinger tilknyttet webside
Klik for større

SP_forfra_lille.jpg

SP_automobiler_lille.jpg

passat_lille.jpg